Business i Århus: Budget, erhvervsklima og et arbejdsmarked i vækst

September 2026 blev en måned med flere konkrete erhvervspolitiske beslutninger i Århus Kommune. Byrådet indgik en fireårig budgetaftale, kommunen offentliggjorde en ny erhvervsklimamåling, og en analyse af kommunens erhvervsstruktur beskrev udviklingen i virksomheder og arbejdsmarked. Samtidig blev et nyt mentorforløb for højtuddannede jobsøgende sat i gang i samarbejde med erhvervslivet.

Kort overblik

Den mest markante politiske begivenhed var budgetaftalen for 2027-2030, som et enigt byråd indgik den 17. september. Aftalen omfattede blandt andet bedre mobilitet, styrkede vilkår for erhvervslivet og enklere erhvervsparkering i byen. For virksomhederne var betydningen især knyttet til de praktiske rammer for transport, varelevering, medarbejderpendling og adgang til bymidten.

Kommunens erhvervsklimamåling viste, at 61 procent af de adspurgte virksomheder var tilfredse eller meget tilfredse med at drive virksomhed i Århus Kommune. Undersøgelsen omfattede 1.063 virksomheder med hovedsæde eller afdeling i kommunen. Ti procent oplyste, at de var utilfredse, mens resten placerede sig mellem de to yderpunkter.

På arbejdsmarkedet viste kommunens budgetredegørelse, at der i juni 2026 var knap 184.000 beskæftigede lønmodtagere på arbejdspladser i Århus Kommune. Det var omkring 3.000 flere end året før. Samtidig lå bruttoledigheden i juni på 7.279 fuldtidsledige, svarende til en ledighedsprocent på 4,1.

Den lokale beskæftigelsesindsats fik i september et nyt element, da Job Aarhus i samarbejde med Erhverv Aarhus startede et MentorNetværk den 15. september. Ordningen rettede sig mod jobsøgende med en videregående uddannelse, som blev koblet med mentorer fra det aarhusianske erhvervsliv. Formålet var at skabe en mere direkte forbindelse mellem kvalificerede kandidater og virksomheder.

Budgetaftalen satte rammer for erhvervslivet

Budgetaftalen for 2027-2030 blev indgået af et enigt Aarhus Byråd den 17. september. Kommunen beskrev aftalen som en investering i bedre mobilitet, styrkede vilkår for erhvervslivet og nemmere erhvervsparkering. For virksomheder i byen havde det betydning, fordi adgangsforhold, parkering og fremkommelighed påvirkede både den daglige drift og medarbejdernes mulighed for at komme til arbejdspladserne.

Aftalen anerkendte samtidig trængsel som en udfordring for både borgere og erhvervsliv. Kommunen fremhævede håndværkere, serviceerhverv og varelevering som grupper, der blev berørt af forholdene i byen. Den lokale erhvervsmæssige betydning lå derfor ikke kun i de overordnede trafikinvesteringer, men også i spørgsmålet om, hvor effektivt virksomheder kunne udføre opgaver og levere varer i de centrale byområder.

Budgetaftalen indeholdt desuden et ønske om at forbedre rammerne for erhvervsdrivende, der bidrog til byliv og skabte arbejdspladser i Århus Kommune. Det knyttede erhvervspolitikken tættere sammen med detailhandel, service, byliv og den fysiske udvikling af byen. For de mindre virksomheder var det især relevant, fordi deres drift ofte var afhængig af kundestrømme, tilgængelighed og en løbende dialog med kommunen.

På den måde blev budgetaftalen både et økonomisk og et erhvervspolitisk dokument. Den beskrev ikke alene kommunens prioritering af mobilitet og anlæg, men satte også retning for samarbejdet med virksomhederne. Den lokale effekt skulle efterfølgende afhænge af, hvordan initiativerne blev udmøntet i konkrete projekter, parkeringsløsninger og dialog med erhvervslivet.

Erhvervsklimamålingen viste tilfredshed og klare prioriteringer

Erhvervsklimamålingen 2026 blev offentliggjort i september og byggede på svar fra 1.063 virksomheder med hovedsæde eller afdeling i Århus Kommune. 61 procent af virksomhederne var tilfredse eller meget tilfredse med at drive virksomhed i kommunen, mens 10 procent var utilfredse. Resultatet gav kommunen et konkret mål for virksomhedernes vurdering af de lokale rammevilkår.

Målingen viste også, at 48 procent af virksomhederne forventede en positiv udvikling i de kommende 12 måneder. 36 procent forventede en uændret udvikling. Tallene beskrev virksomhedernes egne forventninger og var derfor ikke en prognose for hele det lokale erhvervsliv, men de gav et billede af stemningen blandt de virksomheder, der deltog i undersøgelsen.

Virksomhederne pegede især på motorvejsnet og vejinfrastruktur som vigtige rammer for Århus som erhvervsby. 37 procent nævnte dette forhold. Derefter fulgte kundegrundlag med 24 procent, nærhed til kunder og marked med 23 procent samt adgang til kvalificeret arbejdskraft med 22 procent. Prioriteringerne viste, at virksomhederne vurderede transport, markedsadgang og rekruttering som tæt forbundne konkurrencevilkår.

Undersøgelsen viste samtidig, at flere virksomheder var tilfredse med adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Det var relevant i en kommune med mange arbejdspladser og en stor uddannelses- og videnssektor. En forbedring på dette punkt kunne lette rekrutteringen, men målingen dokumenterede ikke, at alle brancher havde samme situation eller at manglen på arbejdskraft var løst.

Arbejdsmarkedet voksede, men ledigheden bestod

Kommunens budgetredegørelse beskrev en stigning i antallet af beskæftigede lønmodtagere på arbejdspladser inden for kommunegrænsen. Fra juni 2025 til juni 2026 steg antallet med omkring 3.000 til knap 184.000. Tallet omfattede arbejdspladser i kommunen og viste derfor udviklingen i det lokale arbejdssted, ikke nødvendigvis hvor de ansatte boede.

Udviklingen havde betydning for Århus Kommune som regionalt arbejdsmarkedscentrum. Flere arbejdspladser kunne øge efterspørgslen efter kontorer, serviceydelser, transport og andre erhvervstjenester. Samtidig stillede væksten større krav til mobilitet og rekruttering, fordi virksomhederne skulle kunne tiltrække medarbejdere og få dem frem til arbejdspladserne.

Den positive beskæftigelsesudvikling fandt sted samtidig med, at bruttoledigheden i juni 2026 lå på 7.279 fuldtidsledige. Det svarede til 4,1 procent. Tallene viste derfor et arbejdsmarked med både vækst i antallet af arbejdspladser og en fortsat gruppe ledige, som ikke automatisk blev koblet til de nye eller eksisterende job.

Den udfordring var en del af baggrunden for, at kommunen i september satte MentorNetværket i gang sammen med Erhverv Aarhus. Initiativet rettede sig mod jobsøgende med en videregående uddannelse og skulle bruge mentorer fra virksomhederne til at skabe bro til arbejdsmarkedet. For virksomhederne gav ordningen en ekstra kanal til at møde kandidater, som havde kompetencer, men som havde brug for netværk og indsigt i lokale arbejdspladser.

MentorNetværk skulle koble højtuddannede med virksomheder

MentorNetværket startede den 15. september 2026 som et samarbejde mellem Job Aarhus og Erhverv Aarhus. Målgruppen var jobsøgende med en videregående uddannelse, mens mentorerne kom fra det aarhusianske erhvervsliv. Ordningen blev dermed placeret mellem kommunal beskæftigelsesindsats og virksomhedernes behov for adgang til relevante kandidater.

Mentorens opgave var at hjælpe den jobsøgende med at bygge bro til virksomheder. Det kunne ske gennem sparring om jobsøgning, kendskab til lokale brancher og adgang til erhvervsnetværk, men kildematerialet beskrev ikke konkrete resultater eller antal deltagere for september. Derfor kunne effekten af ordningen endnu ikke vurderes på baggrund af den første måned.

Initiativet havde en særlig lokal betydning, fordi Århus Kommune både havde et stort arbejdsmarked og mange uddannelsesinstitutioner. En direkte kobling mellem højtuddannede kandidater og lokale virksomheder kunne styrke overgangen fra uddannelse eller ledighed til beskæftigelse. For virksomhederne var værdien knyttet til muligheden for at møde kandidater gennem en struktureret kommunal indsats.

MentorNetværket supplerede de bredere prioriteringer i budgetaftalen og erhvervsklimamålingen. Budgetaftalen handlede om de fysiske rammer, mens målingen pegede på adgang til kvalificeret arbejdskraft som et centralt vilkår. Mentorordningen adresserede derfor et konkret arbejdsmarkedsproblem uden at være en erstatning for uddannelse, opkvalificering eller almindelig rekruttering.

Erhvervsstrukturen blev gjort op i en ny analyse

Århus Kommune offentliggjorde i september rapporten Erhvervsstruktur 2026. Analysen beskrev blandt andet udviklingen i kommunens virksomheder og fremhævede stor vækst i antallet af nyregistreringer fra 2024 til 2025. Rapporten gav dermed et samlet grundlag for at vurdere, hvordan virksomhedsbestanden udviklede sig, selv om et højt antal nyregistreringer ikke i sig selv dokumenterede overlevelse, omsætning eller jobskabelse.

En sådan opgørelse havde betydning for kommunens erhvervspolitik, fordi den gjorde det muligt at se forskelle mellem brancher og virksomhedstyper. Nye registreringer kunne pege på iværksætteraktivitet, mens arbejdspladstal og beskæftigelse viste den mere direkte effekt på arbejdsmarkedet. Sammenholdt med erhvervsklimamålingen gav rapporten kommunen både et strukturelt og et virksomhedsbaseret billede af erhvervslivet.

Rapportens offentliggørelse faldt sammen med en måned, hvor kommunen også arbejdede med budgettet for 2027-2030. Det gav beslutningstagerne et aktuelt datagrundlag i drøftelsen af erhvervsservice, infrastruktur, rekruttering og byudvikling. For virksomhederne var værdien især, at prioriteringerne kunne kobles til dokumenterede udviklingstal frem for alene til enkeltsager eller generelle vurderinger.

Analysen ændrede ikke i sig selv vilkårene for virksomhederne i september. Dens betydning lå i stedet i, at den samlede oplysninger om erhvervsstrukturen og kunne bruges som baggrund for senere politiske beslutninger. De konkrete effekter ville derfor afhænge af, om resultaterne blev omsat til målrettede indsatser for etablerede virksomheder, iværksættere og arbejdsmarkedet.